Afkast
Afkastet på indekset beregnes som det gennemsnitlige afkast på
indekset ud fra de sidste 12 måneder af obligationens løbetid, i
alt 13 observationer. Optionen har et afkastloft på 50 procent.
Fordelen er, at afkastloftet reducerer optionens pris, hvilket øger
deltagelsesgraden. Deltagelsesgraden ganges med det gennemsnitlige
afkast på højest 50 procent, hvilket giver det endelige afkast på
optionen.
Sådan udregnes indfrielseskursen på obligationen:
Først tages summen af de 13 observationer (12 måneder) som vist
på grafen:
154 + 150 + 154 + 155 + 154 + 156 + 154 + 158 + 157 + 152 + 147 +
145 + 140 = 1976
Derefter udregnes den gennemsnitlige indeksværdi:
1976 / 13 = indeksværdi 152, svarende til 52 procent (nedrundes af
afkastloftet til 50 procent)
Til sidst findes optionens samlede værdi:
50 procent x 1,25 (deltagelsesgraden******) = 62,5 procent.
Sikkerhedsobligationens værdi plus optionens værdi giver
investeringens indfrielseskurs:
100 + 62,5 = 162,5
****** den forventede deltagelsesgrad